Om os​

Introduktion - Idé og formål

​​Humlemagasinet og Sigfred Pedersens Fond

​​

Daglig ledelse

Introduktion - Idé og formål

​Humlemagasinet udgør i dag en af de væsentligste kulturelle attraktioner i Middelfart Kommune med omkring 14.000 besøgende i de 7 måneder, der holdes åbent.

Aktiviteterne begyndte i det små i 1990, hvor Peder og Ole etablerede Humlemagasinets Galleri med skiftende udstillinger af malerier og anden kunst. Galleriaktiviteterne blev gradvist ændret og udviklet til de kongelige og kulturhistoriske udstillinger om sommeren og den store juleudstilling i november og december. Haverne dækker i dag 10 tdr. land med omkring 25 forskellige temahaver, der stadig udvikles. Samtidig er der blevet etableret tre museer: Humlemuseet, Sigfred Pedersen Museet samt Historisk Dukkemuseum. 

​Dagmarsalen anvendes til musikalske arrangementer, foredrag med mere.

Som et lokalt, kulturelt samlingspunkt ønsker Humlemagasinet ikke blot at tilbyde kulturelle oplevelser inden for flere forskellige kulturelle genrer, men ønsker samtidigt at kunne tilbyde totaloplevelser til forskellige interessegrupper, der ved et besøg kan få et bredt indblik i kultur, lokalhistorie, kongelige og historiske udstillinger, haver med mere.

Humlemagasinet er endvidere et samlingssted for ildsjæle, med mange frivillige, der anvender fritiden på at arbejde i Humlemagasinet, hvilket bevirker et stort socialt fællesskab.  

Humlemagasinet og Sigfred Pedersens Fond

Humlemagasinet drives af forskellige aktører: De to ejere af stedet, Peder Pedersen og Ole Bjørn Pedersen, Humlemagasinet og Sigfred Pedersen Museets Fond, Humlemagasinets Støtteforening og de frivillige.

Peder Pedersen og Ole Bjørn ejer bygningerne og arealet, hvorpå Humlemagasinet er beliggende. Undtaget er dog den bygning, som rummer Sigfred Pedersen Museet, Humlemuseet og Dagmarsalen. Denne bygning, der oprindeligt var et frugtlager fra 1944, ejes af Humlemagasinet og Sigfred Pedersen Museets Fond.

I det daglige varetager Humlemagasinet og Sigfred Pedersen Museets Fond driften af udstillinger, museer, café og haver.

Humlemagasinet og Sigfred Pedersen Museets Fond blev stiftet den 30. april 2003 i anledning af Sigfred Pedersens 100 års fødselsdag og åbningen af hans museum på Humlemagasinet. Etablering af en fond ville give bedre muligheder for at opnå støtte fra fonde, private sponsorer og kommune til løbende udvidelser og drift.

Fundats for Humlemagasinet og Sigfred Pedersen Museets Fond (uddrag):

Fondens formål:

Primære formål:

  • Drift af offentligt tilgængelige museer og udstillingsaktiviteter, herunder haver, udstillinger og øvrige kulturaktiviteter og
  • Bevarelse og renovering af egnsspecifik bygning for eftertiden samt senere inddragelse af hele ejendommen med og udbygning af hele ejendommen med tilhørende humlemagasiner som fondsejet kulturcenter med formidling og totaloplevelser.

Sekundære formål:

  • Drift af afledede erhvervsaktiviteter af det primære formål, som salg af kunstbøger, kort, o.lign.,salg af kaffe, kager m.v.

Fondens ledelse:

  • Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.
  • Peder Pedersen og Ole Bjørn Pedersen er fødte medlemmer.

Daglig ledelse

​Peder Pedersen

Ole Bjørn Pedersen​

Den daglige ledelse i Humlemagasinet varetages af Peder Pedersen og Ole bjørn Pedersen.​

Både Peder og Ole har altid været meget historisk og kulturelt interesserede, ligesom begge har en passion for engelske haver. I sagens natur er der et tæt samarbejde om de forskellige aktiviteter i Humlemagasinet, men de har hver deres fokusområder. 

Peders primære område omfatter udstillinger og museer. Oles primære område er de mange, flotte haver.

Både Ole og Peder er ulønnede.​

Åbningstider​

​Gælder både sommersæson og juleudstilling

Tirsdag - søndag: 11.00 - 17.00

Helligdage: 11.00 - 17.00


​Mandage: Lukket

Kontakt​

Rugårdsvej 51, 5463 Harndrup

Klik her for rutevejledning

Telefon:​ 64 88 11 90

humlemagasinet@mail.dk

CVR: 27158757

Copyright © 2021 Humlemagasinet og Sigfred Pedersen Museets Fond